Talentudviklingskonceptet i BMX

Siden 2017 har Danmarks Cykle Union taget de første skridt mod implementeringen af et nyt og mere målrettet talentudviklingskoncept. På nuværende tidspunkt arbejder vi med en Talentgruppe, som jævnligt træner og tager ud til internationale konkurrencer sammen. Derudover er der etableret et Kraftcenter Øst i København og et Kraftcenter Vest i Randers, ligesom vi er i færd med at organisere regionstræninger på tre regionale centre. Talentgruppetræningerne og kraftcentertræningerne er for udtagne ryttere, mens der til de regionale træninger inviteres bredt blandt alle interesserede ungdomsryttere.

Både kraftcentertræningerne, de regionale træninger, Talentgruppetræningerne og den røde tråd mellem de forskellige træninger udgør betydningsfulde indsatsområder i de kommende OL-cyklusser. Ikke mindst fordi vores Nationale Elitetræningscenter og seniorlandsholdet i fremtiden bl.a. skal befolkes af de årgange, der nu er U15-, U17- og U19-ryttere.


For at komme i gang med BMX skal du tage kontakt til en lokal klub. Mange klubber har begynderhold, hvor du vil blive modtaget af erfarne hjælpere, der kan guide dig gennem din første oplevelse med BMX.

Dansk BMX har et rigt klubliv, hvor både gamle og nye og små og store ryttere har et godt sammenhold. Mange af de store konkurrencer bliver afviklet i weekenderne, hvor hele familien er med.

BMX er for alle aldre - fra de yngste på løbecykler til de erfarne i cruiser-klassen!

BMX-udvalget


Mikael Hansen

Udvalgsmedlem

✉  b47mikaelhansen@gmail.com 
✆  Mob. +45 40 56 04 88