Sportsplan

Introduktion

Sportsplanen er en oversigt over, hvilke ryttere Danmarks Cykle Union arbejder med i hhv. Talentgruppen og i Eliten. Derudover skitserer Sportsplanen vores tilgang til udtagelser og deltagelse i internationale konkurrencer. I tilfælde hvor det er formålstjenligt, vil Danmarks Cykle Unions landstræner (Klaus Bøgh) og elitechef (Morten Bennekou) foretage ændringer af planen i løbet af året.

Det er landstræneren og elitechefen, der står for alle sportslige beslutninger vedrørende landsholdene, og derfor er det også naturligt, at forældre, personlige trænere eller andre ikke involveres i de prioriteringer, der foretages i den forbindelse. På ungdomslandshold er hovedfokus primært på udvikling og i mindre grad på resultater, hvilket både viser sig i de sportslige forventninger og i vores omtale af ungdomslandsholdene, der er betydeligt mere begrænset end elitelandsholdenes eksponering.

 

Talentgruppen

Danmarks Cykle Union arbejder på talentudviklingsområdet med Talentgruppen, som udtages af landstræneren i samarbejde med landstrænerens assistent (Kenneth Rose). Rytterne i Talentgruppen bliver udtaget til landsholdssamlinger og er derudover forpligtet til at aflevere månedlige træningsregistreringer, som de løbende kan forvente respons på fra landstrænerne. Månedlig fremsendelse af træningsregistreringer er en forudsætning for at være en del af Talentgruppen.

Talentgruppens sammensætning er fleksibel, hvilket betyder, at der løbende kan forekomme ind- og udskiftninger. Rytterne udtages ud fra en helhedsbetragtning af deres potentiale, idet målet med talentudviklingsarbejdet er, på lang sigt at skabe fremtidige internationale eliteryttere.

Talentgruppen for 2022 ser ud som følger:

I forhold til World Cups, EM og VM er pladserne ikke forbeholdt Talentgruppen, og juniorryttere, der ikke er en del af Talentgruppen, kan dermed blive udtaget til disse konkurrencer på lige fod med rytterne i Talentgruppen.

 

Udtagelse til og deltagelse i konkurrencer for Talentgruppen

Alle udtagelser og vurderinger af juniorrytterne varetages af landstræneren og assistenten i fællesskab. Udtagelser til konkurrencer sker på baggrund af en helhedsvurdering af rytterens generelle niveau og potentiale samt tidligere præstationer og evnen til at præstere i konkurrence - og dermed altså ikke nødvendigvis med udgangspunkt i rytterens rangering.

EM

Danmarks Cykle Union udtager juniorryttere til EM, såfremt det vurderes, at rytternes aktuelle niveau er tilfredsstillende i forhold til at kunne præstere ved EM. Dette uanset om rytterne er eller ikke er en del af Talentgruppen. Anses niveauet ikke for tilfredsstillende, udtages juniorryttere ikke til EM, ligesom der vil ikke være mulighed for privat tilmelding.

VM

Danmarks Cykle Union udtager også juniorryttere til VM, hvor der fra UCI's side er defineret en deltagerbegrænsning i juniorklassen. Som for EM er alle ryttere i spil, uanset om de er eller ikke er en del af Talentgruppen. Danmark forventes i 2023 at have én plads i Junior Women og to pladser i Junior Men. Også for VM gælder det, at der udelukkende udtages ryttere, hvis deres niveau anses for tilfredsstillende. Er dette ikke tilfældet, udtages ikke juniorryttere til VM, ligesom der ikke vil være mulighed for privat tilmelding.

World Cups

Som for mesterskaberne udtager Danmarks Cykle Union også ryttere til World Cups, og også her gælder det, at der kunne udtages ryttere, hvis niveauet skønnes højt nok. Uanset om relevante ryttere er eller ikke er en del af Talentgruppen. I disse tilfælde deltager juniorryttere på lige fod med eliterytterne. Som ved de internationale mesterskaber, vil der ikke være mulighed privat tilmelding til World Cups.

 

Elitegruppen

Der arbejdes i det daglige med en landsholdstrup, der er udtaget af landstræneren, som også er de enkelte rytteres personlige træner. Gruppen er fleksibel, hvilket betyder, at der løbende kan forekomme ind- og udskiftninger. Rytterne i Elitegruppen skal have potentiale til på sigt at kunne præstere topresultater på højeste internationale niveau.

Elitegruppen for 2022 ser ud som følger:

Alle udtagelser og vurderinger af eliterytterne varetages af landstræneren, som i det daglige sparrer med både assistenten og Danmarks Cykle Unions elitchef. Udtagelser til konkurrencer sker på baggrund af en helhedsvurdering af rytternes generelle niveau, deres tidligere præstationer samt deres evne til at præstere i konkurrence, og dermed ikke nødvendigvis med udgangspunkt i rytterens rangering.

 

Udtagelse til og deltagelse i konkurrencer for Elitegruppen

EM

Danmarks Cykle Union og det danske elitelandshold deltager i EM, men det er ikke givet, at alle ryttere fra Elitegruppen udtages. Det kræver således, at den enkelte rytter skønnes at have et passende niveau på udtagelsestidspunktet. Der vil ikke være mulighed for privat tilmelding til EM.

VM

Danmarks Cykle Union og det danske elitelandshold deltager også i VM, hvor UCI har formuleret en deltagerbegrænsning også i eliteklassen. Danmark forventes i 2023 at have tre pladser i Elite Women og to pladser i Elite Men. Derudover er der fem pladser i både U23 Women og U23 Men. Som ved EM, er det ikke givet, at alle ryttere fra Elitegruppen udtages, eller at alle pladser benyttes. Også her kræves det således, at den enkelte rytter skønnes at have et passende niveau på udtagelsestidspunktet. Der vil heller ikke være mulighed for privat tilmelding til VM.

World Cups

Som for mesterskaberne udtager Danmarks Cykle Union også ryttere til World Cups, og også her gælder det, at der kunne udtages ryttere, hvis niveauet skønnes højt nok. Som ved de internationale mesterskaber, vil der ikke være mulighed privat tilmelding til World Cups.

 

Konkurrencer/udtagelser for Talentgruppen og Eliten

Team set-up ved European Cups, World Cups, EM og VM

Ved udtagelse til European Cups, World Cups, EM og VM vil Danmarks Cykle Union stå for tilmelding samt den overordnede rejseplan og herunder bookning af hotel, biler, fly mv. i samarbejde med den enkelte rytter. Danmarks Cykle Union vil derudover stille op med et passende team set-up og herunder telt, ruller, analyse, coaching mm.

 

Danmarks Cykle Unions forventninger til ryttere i konkurrencer

  • At rytterne kører i forbundets landsholdstrøje uden personlige sponsorlogoer.
  • At rytterne bærer det udleverede fritidstøj under rejse, på hotel og på venue.
  • At rytterne er vedforberedte hjemmefra, så cykel og udstyr er i ordentlig stand.
  • At rytterne følger DCU’s vejledende retningslinjer for kommunikation både til pressen og på de sociale medier (se nedenfor).
  • At rytterne er indstillede på at samarbejde med DCU trænere og staff.
  • At rytterne optræder som gode rollemodeller og udøver Fair Play.
  • At den enkelte rytter bidrager til den gode stemning på holdet, viser respekt og    indgår positivt i sparring med andre ryttere.

 

Landsholdsrytternes kommunikation

Landsholdene er Danmarks Cykle Unions ”varemærke”, og derfor skal presse- og medieomtale udelukkende varetages af kommunikationsafdelingen i DCU. Som landsholdsrytter regner vi med, at du stiller op i forskellige interviewsammenhænge, og at du repræsenterer dansk cykelsport på den bedst mulige måde.

Du er velkommen til at dele fotos af dig selv i landsholdstøj på de sociale medier, så længe du respekterer følgende retningslinjer:

  1. Du bedes tagge/nævne Danmarks Cykle Union – hvormed du bliver en positiv      ambassadør for DCU.
  2. Du må ikke tagge eller nævne dit team eller egne sponsorer på fotos, hvor du er iført landsholdstøjet, ligesom du heller ikke må lave ”product placement” eller på anden måde reklamere. Dit team eller din klub er velkommen til at dele dit opslag på de sociale medier efterfølgende.
  3. Det er vigtigt, at du til hver en tid er iført det cykeltøj, den hjelm og/eller det fritidstøj, du har fået udleveret af DCU – og altså ikke teamtøj på de områder, hvor du får udleveret udstyr af DCU.

Brug venligst følgende tags på de sociale medier (Facebook & Instagram):

@danmarkscykleunion #danmarkscykleunion, #postnord, #parentini, #vielskercykelsport

 

Talentudviklingskonceptet i dansk BMX


For at komme i gang med BMX skal du tage kontakt til en lokal klub. Mange klubber har begynderhold, hvor du vil blive modtaget af erfarne hjælpere, der kan guide dig gennem din første oplevelse med BMX.

Dansk BMX har et rigt klubliv, hvor både gamle og nye og små og store ryttere har et godt sammenhold. Mange af de store konkurrencer bliver afviklet i weekenderne, hvor hele familien er med.

BMX er for alle aldre - fra de yngste på løbecykler til de erfarne i cruiser-klassen!

BMX-udvalget


Mikael Hansen

Udvalgsmedlem

✉  b47mikaelhansen@gmail.com 
✆  Mob. +45 40 56 04 88