Medaljeløb er en god måde at introducere nye børn og unge til cykelsporten. Danmarks Cykle Union leverer medaljer til alle deltagere, mens den arrangerende klub afholder selve cykelløbet. 

Nogle klubber arrangerer medaljeløb som tidskørsel, og andre vælger at køre det som samlet start på landevej, MTB eller BMX. Det er altså helt op til klubberne hvordan løbet afvikles - det vigtigste er, at alle deltagere får en god oplevelse ud af det, og at målet med arrangementet er nye medlemmer i klubben. 

Medaljeløb er fra 2019 en del af DCUs "kør i klub!"-rekrutteringskoncept. Find inspiration til hvordan et medaljeløb kan sættes op på side 38-41 i Aktivitetskataloget under fanen "Rekruttering af børn og unge". I Aktivitetskataloget kan tilmed søges inspiration til andre aktiviteter med henblik på medlemsvækst, samt til hvordan aktiviteter kan markedsføres og hvordan nye medlemmer efterfølgende kan integreres i klubben (side 7-10). Samme sted findes plakat-skabeloner, som kan downloades og bruges til markedsføring af arrangementerne.

Vil din klub arrangere medaljeløb så kontakt Danmarks Cykle Union på:

kgn@cyklingdanmark.dk 

Skriv "Medaljeløb" i emnefeltet og tilføj følgende oplysninger: 

  • Dato for løb
  • Starttidspunkt
  • Sted inkl. adresse
  • En kort beskrivelse af planlagt løbsformat og aldersklasser
  • Klub
  • Kontaktperson og kontaktoplysninger (mail, telefon, adresse)
  • Antal guld- sølv- og bronzemedaljer (og adresse til forsendelse)
  • Evt. link til løbspropositioner

 

Ved spørgsmål omkring løbsformatet eller ved behov for vejledning, så kontakt også gerne ovenstående mailadresse.