BMX Regionstræning

Regionstræningerne indgår som en del af Danmarks Cykle Unions samlede talentudviklingsstrategi for BMX Racing-disciplinen og skal fungere som et supplement til rytternes daglige klubtræning. Regionstræningerne skal være med til at fastholde og motivere ryttere, som har lyst til at deltage i mere end de lokale klubtræninger. Regionstræningerne er for ryttere i alderen 10 til 14 år, og der afvikles seks årlige træningsdage fordelt i tre geografiske regioner i sommerhalvåret. Regionstræneren er den samme i alle regioner, hvilket understøtter ønsket om en ensartet træningsstruktur. Fokus er fortsat på basale færdigheder, krydret med enkelte yderligere udfordringer sammenlignet med den daglige klubtræning.

Formål

  • At understøtte og supplere den basale træning, som rytterne gennemfører i deres klubber.
  • At give ryttere, der ønsker det, mulighed for at dygtiggøre sig yderlige.
  • At foranledige til samarbejde mellem klubberne med henblik på udvikling af rytterne.

Regionstræningerne planlægges og gennemføres af lokale eller eksterne trænere, som i passende omfang sparer med Danmarks Cykle Unions landstræner om indholdet og linjen i træningerne. Talentkoordinatoren er hovedansvarlig for distrikttræningerne og laver den overordnede aktivitetsplan.

Regionstræningerne vil være forankret to steder i Jylland samt et sted på Sjælland. Træningerne er åbne for alle interesserede i målgruppen, og målet er, at der på hvert center afholdes 2-3 træninger årligt. Hvis deltagerantallet fordrer det, vil træningerne være opdelt i to aldersgrupper.

Deltagelse på regionstræninger vil kræve egenbetaling, som skal gå til træneraflønning samt andre fornødenheder, og det er ikke tanken, at konceptet skal give overskud. Det er tænkt som et talentudviklings- og fastholdelsesinitiativ.

Det forventes af ryttere, at de møder motiverede op, og at de besidder lysten til at udvikle sig yderligere. 


For at komme i gang med BMX skal du tage kontakt til en lokal klub. Mange klubber har begynderhold, hvor du vil blive modtaget af erfarne hjælpere, der kan guide dig gennem din første oplevelse med BMX.

Dansk BMX har et rigt klubliv, hvor både gamle og nye og små og store ryttere har et godt sammenhold. Mange af de store konkurrencer bliver afviklet i weekenderne, hvor hele familien er med.

BMX er for alle aldre - fra de yngste på løbecykler til de erfarne i cruiser-klassen!

BMX-udvalget


Mikael Hansen

Udvalgsmedlem

✉  b47mikaelhansen@gmail.com 
✆  Mob. +45 40 56 04 88