U19-landevejslandsholdet for kvinder deltager i sæsonens anden afdeling af Nations Cup i Holland, når de kører etapeløbet EPZ Omloop van Borsele fra 21.-23. april

Landsholdet er:

Astrid Marie Bjørn Sørensen (Doltcini-Watersley R+D Road Team)
Ida Krickau Ketelsen (Team RYTGER powered by Carl Ras JUNIOR)
Line Juul Balle (Aalborg Cykle-Ring)
Mona Graversen Eckeroth (Give Cykelklub)
Olympia Bianca Norrid-Mortensen (Holte MTB Klub)

”Vi glæder os til løbet, hvor rytterne starter med en enkeltstart fredag og herefter to landevejsløb," fortæller landstræner Tayeb Braikia. "Det bliver som altid svært, når rytterne skal konkurrere mod verdens bedste, men jeg tror, at vi kan være med. Astrid Bjørn Sørensen, som til daglig kører i Holland, var sidste år med helt fremme på landevejsetaperne, så målet er en podieplacering på én af landevejsetaperne. Det bliver også spændende at se, hvor Olympia Norrid-Mortensen, som er dansk juniormester i enkeltstart, ligger internationalt, selvom ruten ikke er rigtig god til hende," slutter landstræneren.