Når det danske U19-herrelandshold tager til EM i landevejscykling, bliver det med ryttere, der har flotte resultater i bagagen.
Landstræner Michael Berling har udtaget følgende U19-ryttere til EM:
Enkeltstart:
Albert Withen Philipsen (Tscherning Cycling Academy)
Carl Emil Just Pedersen (CeramicSpeed Herning CK Junior)
Linjeløb:
Albert Withen Philipsen (Tscherning Cycling Academy)
Andreas Krogh Jensen (Mascot Workwear)
Carl-Emil Just Petersen (CeramicSpeed Herning CK Junior)
Patrick Frydkjær (Team NPV Carl Ras Roskilde Junior)
Theodor August Clemmensen (Team Auto Eder)
Theodor Storm (Team NPV Carl Ras – Roskilde Junior)
“Det er ikke kun de professionelle ryttere, der har vundet historisk mange UCI-sejre," fortæller landstræneren. "Også denne U19-årgang har vist et særdeles højt niveau, og aldrig før har så mange forskellige U19-ryttere vundet løb på internationalt topniveau. En lang række af ryttere bankede på i forhold til holdet forud for udtagelsen, men valget er faldet på en gruppe, der allerede har bevist sig på højeste niveau ved flere lejligheder, senest ved VM i Glasgow.”
Der er forventninger om at være med helt i front, da holdet består af ryttere, der op til EM har vist, at de er i topform. Holdet består af den aktuelle verdensmester Albert Withen Philipsen, Theodor Storm og Theodor Clemmensen, der begge kommer direkte med topresultater fra G.P. Rüebliland i Schweiz, den førende rytter i Uno-X Cuppen, Andreas Krogh Jensen, samt Patrick Frydkjær og Carl Emil Just Pedersen.