Nu er der sat navne på de fem U19-drenge, der skal køre VM i linjeløb, og de to, der skal køre enkeltstart i Skotland til august.
Landstræner Michael Berling har udtaget følgende ryttere:
Linjeløb
Albert Withen Philipsen (Tscherning Cycling Academy)
Theodor Storm (Team NPV - Carl Ras Roskilde Junior)
Patrick Frydkjær (Team NPV - Carl Ras Roskilde Junior)
Theodor Clemmensen (TEAM AUTO EDER)
Andreas Krogh Jensen (Team Mascot WorkWear)
Enkeltstart
Carl Emil Just Petersen (CeramicSpeed Herning CK Junior)
Theodor Storm (Team NPV - Carl Ras Roskilde Junior)
"Vi har i år en stærk bredde blandt de danske juniorer, og et stort udvalg af ryttere har leveret store resultater i de største internationale løb gennem foråret 2023," fortæller landstræneren. "Vi er pt. nummer 2 på Nations Cup-ranglisten efter Norge. Dermed går vi ind til VM med store ambitioner om at køre med helt i front af feltet."
Linjeløbet køres lørdag den 5. august i Glasgow, og enkeltstarten køres fredag den 11. august i Stirling.