Hvis du allerede nu ved, at du skal køre SHIMANO MTB Liga, kan du tilmelde dig den samlede liga.
SHIMANO MTB Liga vender tilbage den 30. april, når første løb køres i Randers, og der er igen i år lagt op til nogle spændende løb, som du ikke vil gå glip af. Hvis du ved, at du vil deltage i ligaen, kan du tilmelde dig hele den samlede liga indtil den 25. april kl. 23:59. Herefter er samlet tilmelding ikke mulig.
Hvad er så fordelene ved at tilmelde sig den samlede liga? For det første sparer du prisen for én afdeling, hvis du tilmelder dig den samlede liga. For det andet sparer du besværet med at skulle tilmelde dig seks gange. Så behøver du ikke at tænke mere på det i din travle hverdag. Du kan i stedet fokusere på at træne og blive klar til at give konkurrenterne baghjul.
Løbsdatoerne er:
30. april - Randers (motionsløb dagen før)
14. maj - Roskilde
11. juni - Varde (motionsløb dagen før)
20. august - Sorø
17. september - Vejle
24. september - DMK
Løbene i Randers og Vejle er C1-løb, mens de fire resterende løb er C2-løb. Seedningen til det første løb kommer til at foregå ud fra UCI-point (hvis dette er givet), MTB Liga 2022 og derefter ud fra tilmeldingsrækkefølge.
Priserne er de samme som sidste år:
U11-U17: 750 kr.
U19-A: 1.300 kr.
Det kræver almindelig DCU-licens at lave en samlet tilmelding, da løbene i ligaen er seks selvstændige løb. Dermed kan du IKKE bruge klippekort til en samlet tilmelding.