Hver især har vi budt ind med forskellige spændende events, aktiviteter og talks – alle med det fælles afsæt at få flere op på cyklen.

Er du selv på Bornholm – så kig forbi - vi holder til på plads G4 og du kan se alle vores arrangementer, talks og events HER:

Fra DCU’s side har vi følgende aktiviteter:

Hvor hurtigt kan du egentlig cykle? Og kan du klare en udfordring?
DCU har opsat to Taxc Neo Smartbikes, hvor du kan dyste mod din bedre halvdel, din kammerat, veninde eller alle de øvrige deltagere på Folkemødet i, hvem har klarer Folkemøde-sprinten på ca. 1000m i den bedste tid. Hver dag kåres ”dagens vinder”, som derefter stolt kan bære en af de ikoniske landsholdstrøjer.
Dette event indgår som en aktivitet under projekt DigiCycle - et EU projekt om digital innovation i cykling, under EU Erasmus+ sports programmet. Projektet skal blandet andet udfolde brugen af E-cykling i de medvirkende lande, hvorfor vi ser Folkemødet som et perfekt sted at markedsføre projektet.
Vi kører på følgende tidspunkter:
Torsdag kl.: 11:00 – 12:00
Fredag kl.: 10:00 – 11:30
Lørdag kl.: 10:00 – 12:00 og 14:00 – 17:00
Dagens vindere kåres hver dag kl.: 17:30


DCU ”talk” mød et af de danske cykelhold:
Bliv klogere på hvordan et dansk professionelt cykelhold fungerer. Bornholmske Team BHS PL Beton – Bornholm kigger forbi til en snak om historien, målsætningen og hele set-uppet på et dansk kontinental hold. Du kommer med ind i maskinrummet, når vi taler med sportschef og medejer Jesper Kofod Andreasen.
Afvikling torsdag kl. 14:00 – 15:00


DCU ”talk” om trafiksikkerhed ved træning og cykelløb:
Vi sætter fokus på trafiksikkerhed når danskerne bruger cyklen til motions- og konkurrenceidræt. Danskerne har i den grad taget cyklingen til sig, både til motion og som eliteidræt. Men hvordan er virkeligheden på de danske landeveje, når rytterne klikker i pedalerne. Kom og hør med- og deltag aktivt i vores ”talk”, når vi sætter fokus på trafiksikkerhed, udfordringer ved afholdelse af cykelløb og brugen af trafikofficials, men også om hvilke muligheder vi ser i krystalkuglen, som for eksempel den såkaldte 1,5 meters regel. Fra DCU deltager formand Morten Anderson, og sikkerhedskonsulent David Rasmussen i en spændende meningsudveksling om de udfordringer sporten har, når vi bevæger os ud i trafikken.
Afvikling fredag kl. 10:30 – 11:30


DCU ”talk” om børn og unge i cykling som idræt:
Vi sætter fokus på rekrutteringsindsatser for at tiltrække børn og unge til cykling som idrætsform. Hvordan ser børn/unge cyklingen som idrætsform ud anno 2023? Hvilke udfordringer og tendenser gør sig gældende og hvad gør DCU for at understøtte cykling for børn og unge i Danmark, så vi også om 10 år kan være toneangivende på højeste niveau indenfor elitecykling. Kom og hør om DCU’s indsatser for at tiltrække børn og unge i sporten, hvor vi med indsatser som Skoda BørneTour og platformen/aktiviteten gåtilcykling.dk, tiltrækker unge cykelryttere til landets cykelklubber. Fra Danmarks Cykle Union deltager formand Morten Anderson samt udviklingskonsulenterne Martin Wang Hjørngaard og Kristoffer G. Nielsen.
Afvikling fredag kl. 14:45 – 15:45