Lørdag afholder Ikast BMX Klub DM for challenge og der er lagt op til en fest med 40 års jubilæum.
Det er blevet tid for det årlige challenge DM og det store stævne er lagt i hænderne på Ikast BMX Klub, der samtidigt markerer klubbens 40 års jubilæum. Mere end 350 kørere skal i aktion, så der bliver gang i den fra morgen til aften. De nye talenter skal også have muligheden, så der vil i løbet af dagen også blive kørt løb for de helt små på der såkaldte Strider bikes (løbecykler).
Efter dagens DM og veloverstået præmieoverrækkelse, er der i den grad lagt op til en fest. Teltet er rejst og klubbens jubilæum fejres med helstegt pattegris. Det er nemlig en stor dag for klubben, der kan fejre sit 40 års jubilæum.
Såvel klubformand jackie Jensen, som næstformand Steen Siggaard, har begge været med i klubben siden starten i 1983. Jackie jensen husker tilbage på starten i ’83: ”det er jo en fantastisk rejse vi har været på. I 1983 kørte en gruppe unger, bistået af 3 pædagoger BMX. Det tog fart og en ungdomsklub under Ikast kommune, dannede grundlaget for den klub vi har i dag, med stiftelse i 1983. i 2000 tog en forældregruppe initiativ til at bygge banen på nabogrunden og i 2004 blev klubben officielt optaget i DMU” fortæller Jackie Jensen, der husker tiden i firserne som en pionertid, hvor ryttere og pædagoger tog ud til løb i en minibus med trailer bagefter. Nu er tiden en anden. Klubben er blevet ”voksen og formanden glæder sig til en god dag på banen: ”det er stort at fejre 40 års jubilæum, og så tilmed samtidigt med at vi afholder DM. Jeg glæder mig til at byde velkommen til de mange deltagere og jeg ser frem til at slutte dagen med en kæmpe fest”, slutter en forventningsfuld klubformand.
Kig forbi banen i Ikast, der er indmarch og åbning af DM Challenge klokken 10:00. – det bliver en fantastisk dag med masser af action.
Find flere informationer i løbets tekniske guide på DETTE LINK