"Klippekort" er betegnelsen for ordningen, hvor man som ny rytter kan prøve at køre licensløb uden at have en konkurrencelicens. Tidligere var der tale om et fysisk papir - et klippekort - men i dag er ordningen digital.
For at benytte sig af klippekort skal man have en basislicens. Denne kan søges på vores medlemsportal som du finder her.
Betaling for klippekortet sker, når man tilmelder sig løb. Det vil sige, at prisen for "et klip" lægges oven i prisen for det løb, man ønsker at køre.
Læs mere om reglerne for hhv. børn og voksne længere nede af siden og kontakt dit distrikt, hvis du har yderligere spørgsmål vedr. klippekort.
Det er ikke muligt at stille til start ved DM-arrangementer, etapeløb eller i BMX, da alle BMX-ryttere har licens.
Man kan endvidere ikke bruge klippekort i følgende klasser:
Landevej: A, B, C, U19, Master Herre A og Dame A (ryttere tilhørende U19 skal deltage i D-klassen).
MTB: A, B, U19, Dame A og U19P (ryttere tilhørende U19 skal deltage i C-klassen, og ryttere tilhørende U19P skal deltage i Dame B).
Cyklecross: A, B og Dame A.
BMX: Alle klasser
Der SKAL bruges tidtagningschip til licensløb (se vejledning til chip) - ved tilmelding kan man leje en chip for 50 kroner (dobbelttakst på dagen), hvis man ikke ønsker at købe en.
I MTB køres der med engangschip som bliver udleveret sammen med startnummeret.