For ikke så længe siden udkom en af de store danske aviser med en dobbeltside med det budskab, at vi gør for lidt for piger og kvinder på landevejen sammenlignet med herrer og drenge. Og tro det eller lad være, men den selv samme dag fik jeg en mail fra en forælder til en ung dansk cykelrytter – en dreng – hvori vedkommende beklagede sig over, at vi i Danmarks Cykle Union gør for lidt for drengene på landevejen. Sammenlignet med hvad vi gør for pigerne i den samme kategori!

Altså på én og samme dag to sammenligninger, som bragte forskellige mennesker frem til fuldstændig modsatrettede konklusioner i forhold til, hvordan vi prioriterer vores indsats for drengene og pigerne i landevejssektionen!

På sin vis er det jo egentlig et lidt komisk sammentræf og i hvert fald en meget tydelig illustration af, hvor svært det er at gøre alle tilfredse. Hvilket i parentes bemærket heller ikke er noget, jeg stræber efter i mit daglige virke. Men det er også et klokkeklart eksempel på, hvor diametralt forskellige konklusioner man kan nå frem til alt efter forudsætninger - og ting man enten tillægger stor værdi eller ikke er opmærksom på.

Så det, der er mit ærinde her, er at tale imod sammenligninger på tværs af køn, discipliner og satsninger i cykelsporten. Af den simple årsag at det - på grund af ofte vidt forskellige forudsætninger - meget sjældent giver mening. 

Og lad mig i den forbindelse som eksempel tage naturligt afsæt i netop vores arbejde med henholdsvis drengene og pigerne i landevejssektionen.

På landevejen er det sådan skruet sammen både nationalt og internationalt, at der for drengenes og herrernes vedkommende eksisterer U17-, U19- og U23-kategorier, hvor der køres en masse løb over en sæson. I kvindesektionen findes ikke en U23-kategori, bortset fra at der køres U23 linjeløb og enkeltstart til EM.

Det er omstændigheder, der logisk og naturligt nok medfører, at vi griber talentudviklingen forskelligt an i henholdsvis drenge- og pigesektionen. Og i forlængelse heraf, at vi i nogen grad bruger de til rådighed værende midler på forskellige tidspunkter i forløbene. Fordi vi, hvis vi ”vil nå at gøre noget for pigerne”, i praksis skal gøre det, inden det år de fylder 19, mens vi hos herrerne anser de fire år i U23-kategorien som de allermest betydningsfulde og af samme årsag anvender klart flest ressourcer i den aldersgruppe målt pr. herrerytter.

Det er også værd at bemærke, at vi f.eks. i U19-kategorien arbejder med et råmateriale i drengesektionen, som er omtrent syv gange større end hos pigerne. Altså har vi syv gange så mange ryttere til rådighed hos drengene, hvilket betyder, at vi i absolutte tal naturligt nok bruger flere penge på drengene end på pigerne. Men i relative tal bruger vi nok i virkeligheden flere penge på pigerne, end vi gør på drengene. Og her skriver jeg ”nok i virkeligheden”, fordi jeg rent faktisk ikke har sat mig ned og undersøgt det - netop fordi sammenligningen ikke har relevans for mig! 

Jeg bestræber mig i stedet på, at vi gør det bedste, vi kan, for både pigerne og drengene ud fra de givne - men altså som regel også forskellige - rammer, der udgør vores forudsætninger.

Og nu vi er ved økonomien! I disse år arbejder vi med nogle penge, som er øremærket til talentudviklingen i pigesektionen på landevejen. Øremærket! Altså penge, som vi rent faktisk ikke kunne vælge at bruge på drengene, hvis det i øvrigt var det, vi ville! Men som vi selvfølgelig ikke lader være med at bruge på pigerne, på trods af at vi ikke har dem til drengene.

Og det var så den case fra virkelighedens verden på landevejen. Men tilsvarende historier kunne fortælles i alle mulige sammenhænge - også i banedisciplinen, i MTB, BMX og i cykelcross.

Det sker desværre også fra tid til anden, at nogle fortæller mig, at vi bruger for mange penge på én disciplin sammenlignet med en anden. Banedisciplinen kunne være et eksempel. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at baneprojektet i de senere år har været vores største satsning rent økonomisk. Ikke fordi vi holder mere af banesporten og banerytterne, end vi holder af andre discipliner og andre ryttere, men fordi det i en længere periode har været sådan, at banesporten har været den disciplin, hvor vi kontinuerligt har været bedst til at lave mesterskabsmedaljer i eliten – vel at mærke i OL-discipliner. Et faktum, som har afgørende betydning for, hvor store midler vi kan skrabe sammen både internt og eksternt.

Og så er det en betydningsfuld forudsætning for vores indsats i banedisciplinen, at der i banesporten ikke findes kommercielle hold, som driver elitesatsninger. Hvorfor det i alle lande er de nationale forbund, der driver eventuelle baneprojekter - modsat f.eks. landevej og MTB.

Resultater og internationale medaljemuligheder er naturligvis blandt de vigtigste parametre i forhold til at få tildelt midler fra vores samarbejdspartnere i elitesammenhæng. Langt størstedelen af pengene er derfor øremærket til bestemte formål, så vi kan ikke bare tage pengene fra banen og lægge dem et andet sted, hvis det i øvrigt var det, vi ønskede. Og i virkeligheden smitter det kun positivt af på andre discipliner, fordi den samlede pulje bliver større.

Skulle vi behandle alle lige, ville fællesnævneren være, at alle blev stillet dårligere – så ufuldstændige sammenligninger med forkerte forudsætninger afføder en oplevelse af uretfærdighed, der hverken er rationel eller konstruktiv.

Så kære alle – lad os lade være med at sammenligne størrelser, som på alle mulige måder er så forskellige, at det ikke giver mening at sammenligne dem. Tro i stedet på, at vi arbejder med de bedste intentioner i alle discipliner og sektioner og for begge køn. At vi alle steder arbejder med hjerteblod, sved og tårer. At vi lægger os i selen og bestræber os. At vi tænker, så det knager, og ligger søvnløse om natten. At vi forsøger at lære af vores fejltagelser og succeser. Og at vi i bund og grund gør det allerbedste, vi kan, for samtlige cykelryttere med udgangspunkt i de forudsætninger, rammer og muligheder, vi må forholde os til. Samtlige!

Vi var ikke gladere eller mere stolte til bane-VM i Berlin, end vi var til landevejs-VM i Yorkshire. Eller omvendt. Og vi vil altid elske at vinde internationale mesterskaber, store løb og olympiske medaljer i alle de discipliner, vi arbejder med. Stol trygt på det!

For så simpelt er det…