Det har været, og er et hårdt forår for dansk cykelsport. Et forår med et væld af frustrationer og skuffelser for ryttere, trænere, ledere og hold. Fordi vi alle bare gerne vil se den sport, som vi holder så meget af, blomstre i fuldt flor. Det er frustrerende, at vi ikke bare kan træne og køre om kap, helt som vi plejer, og det er en stor udfordring, at ingen ved, hvornår vi kan vende tilbage til normale omstændigheder igen. Potentielt trækker det store veksler på humøret og motivationen. Men jeg har også noteret mig, at rigtig mange interessenter i dansk cykelsport virkelig formår at holde humøret højt, og at rigtig mange ryttere faktisk formår at holde træningsskruen i vandet. Virkelig glædeligt og meget imponerende!

Det har også været et hårdt forår for Danmarks Cykle Union. Efter 2-3 måneder med Corona må vi erkende, at vi står i en økonomisk situation, hvor vi ikke selv er herrer over vores egen skæbne og overlevelse. Jeg har tidligere udtalt, at vi kan komme ud med et underskud på tre millioner. Kr. i 2020. Det er absolut worst case, og jeg er optimistisk i forhold til, at underskuddet ikke ender i den størrelsesorden. Men generelt er vi pressede, og det siger jeg ikke, for at nogen skal have ondt af os. Jeg konstaterer det blot som et faktum. 

Vi gør, hvad vi kan for at tjene og spare, og derfor har vi også sendt mange medarbejdere hjem på lønkompensation. Helt præcist har vi hjemsendt 18 ud af 23 medarbejdere i alle typer stillinger. Det betyder, at vi sparer en hel del penge, hvilket er bydende nødvendigt. Men det betyder selvfølgelig også, at vi som forbund ikke tilnærmelsesvist har det arbejdsmæssige momentum, som vi plejer at have. Der er ganske simpelt ikke hænder til andet end et absolut nødberedskab på samtlige arbejds- og fagområder.

Men vi kæmper med næb og klør for at holde sammen på forbundet og på dansk cykelsport. Og vi forsøger at håndtere situationen bedst muligt, både i forhold til forbundets økonomi og i forhold til at være klar til at skrue op for blusset, når myndighedernes retningslinjer tillader det. Det gælder både rekruttering af medlemmer, klubudviklingsforløb, afholdelse af cykelløb samt i forhold til vores talentudviklings- og eliteaktiviteter, som lige nu stort set ligger helt stille.

Tæt dialog med vores gode samarbejdspartnere i Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark er helt afgørende for, at cykling kommer på dagsordenen i de politiske forhandlinger. Og den dialog har vi næsten dagligt, både på det politiske niveau via DCU´s formand og rent administrativt. Tilsvarende har vi tæt dialog med vores sponsorer og øvrige partnere samt en masse andre interessenter i cykelportens verden og i sportens verden generelt. Og så forsøger vi at holde dialog og skabe udvikling for vores medlemmer i form af webinarer for klubber, ryttere mv. om mange af de emner, der relaterer til den situation, vi ulykkeligvis er i sammen.

Når muligheden kommer igen, er vi klar til at skrue op for blusset. Sammen med disciplinudvalgene har vi udarbejdet færdige protokoller, der beskriver, hvordan vi kan afholde landevejsløb/enkeltstarter, BMX- og MTB-løb, så snart det bliver muligt i bare et eller andet omfang. Alle cykelryttere higer efter at konkurrere, det ved vi, så det rykker vi på, så snart vi må og kan. Protokollerne ligger som sagt klar i skuffen, og vi tager dem frem, så snart forsamlingsloftet ændres i positiv retning. 

Så et forhøjet forsamlingsloft er noget af det, vi virkelig ser frem til, og venter på. Det har længe forlydt, at vi fra starten af juni i Danmark, måske kan håbe på, at forsamlingsloftet hæves til 30 eller 50 personer. Og hvad betyder det så for cykelsporten og afvikling af konkurrencer i de forskellige discipliner? Det har vi naturligvis undersøgt, og her er meldingen, at ALLE personer tilknyttet et givent event/cykelløb, skal tælles med. Altså i forhold til et landevejsløb: Ryttere, ledere, kommisærer, dommervogn og flagposter. Og så naturligvis forældre, andre ledsagere og tilskuere!  

Ja, sådan er det faktisk! Et forsamlingsloft på 50 personer betyder IKKE, at vi må samle et felt med 50 ryttere. Det betyder, at vi må lave et event, som maksimalt involverer 50 personer. Hvilket igen vil sige, at vi må afvente et forsamlingsloft på noget mere end 50 personer, før vi kan tage vores protokoller ud af skuffen og give dem luft under vingerne. Når vi i øvrigt har fået de nødvendige tilladelser fra myndighederne til at afholde cykelløb.

Ovenstående skal IKKE forstås sådan, at vi har opgivet håbet om at køre cykelløb i år. På ingen måde! Vi tror og håber på en eftersommer- og efterårssæson med cykelløb til den store guldmedalje. Og vi er rede til, sammen med distrikterne, at forlænge sæsonen ind i efteråret for at give alle vores cykelryttere så mange gode oplevelser som muligt. Selv i det mest mærkværdige og frustrerende år i dansk cykelsport nogensinde.

I den sammenhæng håber vi naturligvis også på at få holdt nogle danske mesterskaber sidst på året. Muligvis ikke i rammer, helt som vi kender, og holder af dem. Muligvis eller måske ligefrem sandsynligvis heller ikke uden uheldige terminssammenfald i forhold til den internationale kalender. Det må vi leve med, og det gør vi også gerne i denne ekstraordinære situation

Så udskydelsen af f.eks. landevejs DM i Give i juni skal ikke ses som et håndklæde kastet i ringen i forhold til hele 2020. Slet ikke. Vi kan ikke udstede nogle garantier – det siger sig selv i den nuværende situation – men jeg kan garantere, at vi vil gå proaktivt efter mulighederne, så snart de viser sig. Stol trygt på det!!!

Og så er det med styrtblødende hjerte, at vi har måttet aflyse 2020-udgaven af PostNord Danmark Rundt. Det er et løb, der betyder rigtig meget for eksponeringen af dansk cykelsport, og hvor aflysningen derfor også økonomisk rammer de danske hold hårdt. Det er vi enormt kede af og bekymrede over. Aflysningen af løbet udgør også en kæmpe økonomisk udfordring for Danmarks Cykle Union, selvom vi var med til at træffe beslutningen i tæt dialog med vores hovedsponsor PostNord. Men beslutningen blev truffet, simpelthen fordi vi nåede frem til, at løbet hverken sundhedsmæssigt, økonomisk eller organisatorisk var muligt at gennemføre på tilfredsstillende vis, set i lyset af de perspektiver og retningslinjer, som vi er tvunget til at forholde os til pt. Måske forekommer det underligt, at beslutningen skulle træffes nu, men det var en nødvendighed set i både et sundhedsmæssigt og økonomisk perspektiv.

I forbindelse med regeringens seneste tilpasninger af de sundhedsmæssige retningslinjer, blev der åbnet op for ”professionel sport”. Hvilket jo blandt andet betød, at de professionelle fodboldspillere kunne påbegynde mere normal træning samt genoptage deres ligaer.

Åbningen af professionel sport havde og har selvfølgelig Danmarks Cykle Unions store interesse. Men hvordan defineres professionel sport, og hvem kan defineres som professionelle idrætsudøvere? Det svar har vi selvfølgelig søgt og fået. Myndighederne definerer en professionel idrætsudøver som en person, der har mindst 50% af sin indkomst fra sin sport. Og det altså uanset, om det er 2.000 kr. ud af 4.000 kr., eller om det er 2 millioner ud af 4 millioner. De 50% er nøgletallet. 

I disse dage er vi i gang med at undersøge mulighederne for at afholde ét eller flere cykelløb for professionelle cykelryttere i Danmark. Og vi tæller os frem til, at det potentielt ville kunne samle et felt på +40 ryttere i en sammenhæng, som altså ikke kolliderer med et givent forsamlingsloft. En forudsætning er dog, at vi kan garantere, at der ikke kommer tilskuere, hvilket naturligt nok er lettere i f.eks. fodbold, hvor man bare lukker arenaen af. Det er lidt sværere med vores arenaer! Men selvfølgelig ser vi muligheder, og dem er vi i gang med at afsøge. Ikke alene, men sammen med de danske cykelhold, som har relevante ryttere i forhold til 50%-reglen. De hold, som altså i høj grad også gennemlever en umådeligt svær tid lige nu.

Coronaen betyder, at intet er, som det plejer at være. Hele verden kæmper med virussen, og alle myndigheder og organisationer bliver bombarderet med spørgsmål om, hvordan de nye regler skal håndteres, og hvor grænserne går. Bloggen her er skrevet for at give et lille indblik i, hvordan vi i Danmarks Cykle Union forsøger at navigere i en konstant foranderlig og helt ny virkelighed, som ingen har prøvet før. Vi gør, hvad vi kan, men vi fokuserer også på at gøre det indenfor de retningslinjer, som myndighederne udstikker – det går vi ikke på kompromis med!

Jeg er sikker på, at vi ikke lykkes med at gøre alt rigtigt i denne tid, og jeg er lige så sikker på, at vi bagefter vil kigge tilbage og konstatere, at vi nok kunne have håndteret nogle af dilemmaerne anderledes, end vi gjorde. Og alligevel vil jeg gerne understrege, at vi hver dag gør vores absolut bedste for at løse problemerne med de få folk, vi har til rådighed. At vi kæmper for hele cykel Danmark. Og at vi lige så meget som alle andre håber, at der snart kan køres en eller anden form for cykelløb igen.