Ærligt talt: Opstarten har været noget anderledes, end jeg havde forestillet mig, inden jeg begyndte som direktør i Danmarks Cykle Union 1. februar! Jeg nåede lige at opleve det helt fantastiske bane-VM på tætteste hold, men så væltede corona-krisen ind over landet og vendte op og ned på alting.

Det gør dog ikke glæden ved at have fået det her job mindre. Jeg er stadig kolossalt stolt over at være blevet en del af Danmarks Cykle Union og glad for at få mulighed for at arbejde helt tæt med den sport, som jeg føler, er en del af mit DNA – også selvom jobbet lige nu primært handler om at være med til at ”styre” cyklingen herhjemme og Danmarks Cykle Union gennem krisen.

Mit personlige udgangspunkt for jobbet er, at jeg elsker cykling og alle sportens aspekter. Peter Møller brugte i sin tid som vært på DR-sporten altid sætningen: ”Alle os, som elsker fodbold.” Jeg tillader mig at bruge den samme sætning, men at sætte cykling ind i stedet for fodbold. Cykling kan nemlig noget, som bringer folk sammen, som skaber glæde og stolthed - og som det meste af Danmarks befolkning har en mening om.

Mit eget kendskab til sporten kommer fra en årrække som børne-, ungdoms- og juniorrytter. Og ja, det var i 1980’erne og er mere end 30 år siden, men på trods af det – og på trods af, at jeg har afprøvet andre sportsgrene siden - er det cykelsporten, som jeg identificerer mig med.

Det er der flere grunde til. Den elite- og målfokuserede del er helt sikkert en af dem - den har jeg også taget videre i mit tidligere job i Team Danmark, hvor jeg i 17 år arbejdede med udvikling af den absolutte elite for blandt andet cykling. Eliten har og vil fortsat fylde i min sportslige bevidsthed. Men det er ikke kun på grund af det resultatorienterede, at jeg stadig identificerer mig med cyklingen. Det er i høj grad også, fordi jeg i mine unge år oplevede et sted, hvor jeg kunne kombinere min sportslige glæde og ambitioner med et stærkt socialt miljø.

Jeg var medlem af ACK (Aarhus Cykle Klub), som havde ”hovedsæde” på Aarhus Cyklebane. Der oplevede jeg et klubliv, hvor engagerede frivillige trænere og ledere sørgede for, at vi unge medlemmer havde gode og trygge rammer at dyrke vores sport i.
 

Der blev selvfølgelig trænet hårdt og kørt løb over hele landet, men det seriøse blev kombineret med en social tilgang, hvor der var plads til andet end den målrettede træning og konkurrencefokus. For eksempel havde klubben investeret i en bus (af ældre årgang), som vi kørte til løb i sammen. I den blev der grinet, fortalt løgnehistorier og fulgt op på, hvordan man gik og havde det - og hvorfor dagens løb ikke lige gik som forventet.

Der var også vinterturneringer, hvor vi lavede alt fra at køre cykelcross og spille bordtennis til at løbe ture og dyste i paratviden om sæsonens resultater hos profferne – alt foregik på tværs af køn og alder og var med til at skabe begejstring og et stærkt tilhørsforhold hos os alle i klubben. 

Jeg stoppede som 17-årig af helt andre grunde end sporten, og selvom det er 32 år siden, er cyklingen altså stadig mit DNA. Derfor er det her job for mig som at komme hjem - og derfor går jeg til det med ydmyghed og stolthed. Det betyder ikke, jeg synes, at alt skal være som i 80’erne – slet ikke. Meget har heldigvis ændret sig til det bedre, og vi har i dag en organisation, der nok husker sine rødder, men har blikket rettet fremad mod de ting, vi kan udvikle og gøre endnu bedre.

Og der vil altid være steder, hvor vi kan blive endnu bedre sammen - det skal vi ikke lukke øjnene for. Det er for eksempel en udfordring, at antallet af B&U-cykelryttere på landevejen daler. De unge er vores fremtid også i cyklingen – og det gælder i alle vores discipliner - så vi skal finde måder få flere unge cykelryttere ind i klubberne landet over.

Det er dog ikke kun vigtigt at få nye medlemmer (uanset alder) til at køre på cykel. Der skal også skabes gode rammer, for at medlemmerne bliver i klubberne og fastholdes i sporten. Og så er der sikkerheden, som er blevet et større og større indsatsområde, fordi cykling ofte foregår, hvor der er andre trafikanter - også det punkt kommer jeg til at stå på mål for, at vi arbejder synligt og målrettet på hele tiden at forbedre.

Der foregår rigtig mange gode ting i dansk cykling i dag, og efterhånden, som jeg kommer ind i tingene, bliver jeg mere og mere glad og imponeret over at se de mange ideer, initiativer og udviklingstiltag, der er i gang – og ikke mindst hvor stor entusiasme og hvor mange ildsjæle, der findes i dansk cykelsport. Det skal vi huske at minde os selv og hinanden om, for det er et unikt og stærkt fundament bygget på dansk klubliv og kærlighed til sporten.

For én ting er den samme dengang som nu - glæden ved cyklingen!

Den glæde og de oplevelser, jeg selv har haft tæt inde på kroppen, vil jeg bruge til at skabe endnu bedre vilkår for klubber og medlemmer af Danmarks Cykle Union. Jeg vil være med til at gå forrest og tage ansvar for, at vi får endnu bedre rammer for udvikling af cykelsporten herhjemme - men det er også en fælles opgave, som hverken Danmarks Cykle Unions bestyrelse, distriktsbestyrelserne eller administrationen kan løfte alene. Det er ”alle os, der elsker cykling”, som skal gøre det - sammen.

Vi kan ikke løse alle udfordringer på én gang, og der vil som altid blive truffet beslutninger, som ikke alle er enige i. Men jeg kan garantere, at jeg vil forsøge at give tilbage af den glæde og de fantastiske oplevelser, dansk cykling har givet mig i livet. Og at mit fokus sammen med medarbejderne i Danmarks Cykle Union vil være at hjælpe med at udvikle sporten for både bredden og eliten - på vejen, i skoven og på alle slags baner. 

Jeg glæder mig til at kunne komme rundt i landet og møde jer, se nogle glade børn og voksne køre på cykel og mærke det gode klubliv i den sport, som er mit udgangspunkt.